Energiklasse 1 i hus
Huset har fået sin energimærkning - og har bestået med glans. Faktisk viser gennemgangen af det færdige hus, at energiforbruget formentlig bliver 33% lavere end lovet! I den oprindelige energiberegning, der blev indsendt i forbindelse med ansøgning om byggetilladelsen, var det energiforbruget (opvarmning & brugsvand) estimeret til 40,1 kWh/m2 om året. Energimærkningen når frem til 27,2 kWh/m2 om året – yes!
Hvorfor så det? Jo, den primære grund til denne markante forbedring er, at huset er mere tæt end forudsat i den oprindelige energiberegning. Kravet iflg. Bygningsreglement 08 er, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l./sekund/m2 ved en fastsat standardtest. Jysk Trykprøvning A/S fandt ved den endelige trykprøve et luftskifte på 1,0 l./sekund/m2. Som omtalt på bloggen d. 2. juni, så fik vi foretaget en fortrykprøvning med resultatet 1,2 l./sekund/m2. Prøvningen blev lavet inden dampspærren blev “gemt” bag gipsen, og efter råd fra prøvefolkene blev der foretaget en yderligere hæftning af netop dampspærren til vinduer og gulv med en særlig fugetype. Resultatet blev altså en forbedring af tætheden med de fordele det gir i komfort og billigere bygningsdrift. En cadeau til den hårdtprøvede entreprenør.
Spændende blir det at se hvad det betyder for ejendomsvurderingen. Realkredit Danmark skal mandag (forhåbentlig) bekræfte deres oprindelige lånetilbud, der udløste forhåndslån, som vi har bygget for i den efterhånden noget lange periode siden november 2009. De har i december 2009 lavet en sammenlignende beregning af totaløkonomien for fire hustyper - standard 70er hus, energiklasse 2 hus, energiklasse 1 hus og endelig et hus bygget efter passiv-standarden. Faktisk falder beregningen ud til fordel for passivhuset med energiklasse 2 & 1 på en (næsten) delt andenplads mens 70er huset ligger sidst mht. totaløkonomi ( belåning, investering & drift).
Mere konkret vil jeg vende tilbage med et blogindlæg om elmåleren lidt senere, hvor der også blir plads til overvejelser om solceller.
Mvh. Henrik Bojsen

Wow! This house is so wonderful. I wonder when can I have that kind of house! Seems like a rest house. I love it, really.
This is really a great post.Thanks for sharing